Vi opdager ofte utætheder i huset, når det bliver koldt. Kulden finder vej ind i huset og den høje varmeregning gør lidt ondt i økonomien. Hvis du genkender den slags, er der heldigvis hjælp at hente. En trykprøvning undersøger, om dit hus er tæt og er første step mod en varm og økonomisk bolig.
Hvad er trykprøvning?
Trykprøvning kendes også under navnet blowerdoor test. Det er en metode, hvor man skaber under- og overtryk i boligen og måler på luftcirkulationen. På den måde kan man vurdere, om luften kan komme ud nogle steder og om boligen er utæt.
”Men der er ingen synlige utætheder i min bolig…” Selvom det ikke umiddelbart virker som om, der er nogen utætheder i din bolig, kan de sagtens være der alligevel. En stor del af varmetabet i boliger sker nemlig gennem vinduer og døre.
Hvor laves der trykprøvning?
Uanset om dit hus er nyt eller gammelt, kan det være en god idé at få lavet en blowerdoor test. I gamle huse er det ofte i forbindelse med at behandle trækgener, mens trykprøvning i nybyggerier simpelthen er et krav. Det er der mange gode grunde til, at det er. For det første er det ikke særlig sjovt for ejerne at flytte ind i et utæt hus, når de netop har investeret i noget nyt. For det andet er det heller ikke særlig godt for hverken økonomien eller klimaet. Se bare her.
Derfor er trykprøvning en fordel
- Du undgår en høj varmeregning. I en tæt bolig undgår du at smide penge ud ad vinduet til varme, du ikke får gavn af. Det betyder, at der er penge til andre sjove ting. En blowerdoor test er altså på alle måder en investering i din bolig og i din økonomi.
- Du passer på din bolig. En utæt bolig er i større risiko for at udvikle skimmelsvamp og fugtskader. Derfor er det meget sundere for både dig og boligen, hvis du sikrer, at den er tæt.
- Du passer på klimaet. Et mindre energiforbrug er godt for klimaet, der i forvejen er overbelastet. Spar på ressourcerne, og gør en forskel.
Hvem laver trykprøvning?
En blowerdoor test kræver særligt udstyr. Derfor er det vigtigt, at du kontakter nogle professionelle folk. Trykprøvning & Energimærkning Danmark er specialister indenfor deres felt og har god erfaring med blowerdoor tests i både gamle og nye huse. Interesseret? Gå til deres hjemmeside og læs mere!