Sosu uddannelse sikrer dig en god arbejdsmæssig fremtid

Går du og overvejer om en sosu uddannelse er noget for dig? Måske er du lige blevet færdig med folkeskolen eller måske du er på vej ud i noget omskoling efter mange år på arbejdsmarkedet. Uanset hvad grunden er, så er denne uddannelse måske lige noget for dig.

Hvorfor en sosu uddannelse?

De fleste af os kender det med at det kan være svært at vælge, når der er mange muligheder. Særligt når det kommer til emner som berører vores fremtid og karriere. For ens arbejde ender med at udgøre en ret stor del af ens liv. Selvfølgelig er det et godt udgangspunkt at gå efter noget du er passioneret omkring, men en vigtig faktor er også om du kan leve af det. Desværre er der mange brancher hvor der er langt flere ansøgere end der er behov for arbejdskraft. Sådan er det heldigvis ikke med en sosu uddannelse.

Inden for social og sundheds fagene, er der oftest mangel på arbejdskraft, og det er en kurve der har varet en del år efterhånden. Den ser heller ikke ud til at vende markant de næste mange år. Det gør den ikke, fordi der samtidig bliver flere ældre, og dermed flere mennesker som der skal tages sig af. Hvis du ønsker at arbejde en branche hvor det er nemt at få arbejde, så kan det godt betale sig at kigge nærmere på social og sundheds faget. Der er nemlig flere muligheder herindefor.

Mulighederne er mange

Vælger du at gå sosu vejen, så er mulighederne mange. Der kan være mange sterotyper om at med en sosu uddannelse i bagagen, kan du udelukkende cykle rundt i hjemmeplejen. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke. Hjemmeplejen er blot en af de muligheder som der er, men du kan også specialisere dig inden for andre områder som måske har din interesse. Det kan være du synes at plejehjem har nogle andre muligheder, eller at du har interesse i at arbejde på et demens afsnit eller i psykiatrien.

Der er virkelig mange muligheder for at arbejde med mennesker i alle aldre og med mange forskellige typer af diagnoser. En sosu uddannelse er ikke blot social og sundheds hjælper. Du kan også læse videre til social og sundheds assistent, eller endda til sygeplejerske, sundhedsplejerske og andre lignende funktioner inden for sundheds fagene. Det kan også være du har lyst til at tage kurser, som gør at du efterfølgende i dit arbejde, kan arbejde som vejleder eller mentor for nye studerende, som er ude i praktik eller elevplads.