Frivilligt arbejde i udlandet var min nøgle til succes

Dette indlæg om frivilligt arbejde i udlandet, vælger jeg at dele, fordi jeg gerne vil dele min oplevelse med jer. Jer alle sammen. Både dig der drømmer om bare at rejse afsted så snart du kan, men også dig som egentlig gerne vil, men måske ikke helt tør tage springet. Og nå ja, så deler jeg det også med de forældre der måtte sidde der ude og være nervøse, for at netop deres barn rejser afsted på egen hånd. Jeg vil gerne dele både mine erfaringer og hele oplevelsen med jer.

 

Hvis du overvejer det, så tag springet – det gjorde jeg!

Jeg kan ikke understrege det nok. Hvis du går og overvejer frivilligt arbejde i udlandet eller drømmer om noget andet, så gør det! Selvfølgelig er det lettere sagt end gjort, men hvis ikke tanken om det hele skræmte dig en lille smule, så var der heller ikke meget ved det, vel? Jeg tror det er godt at være både spændt og nervøs. Det er et tegn på at det er noget man virkelig gerne vil. Man kommer ud af sin komfort zone og det er sundt!

Jeg kan ikke love dig på forhånd at din rejse, bliver lige det du drømte om, men er det ikke bedre at tage afsted og finde ud af det, end at blive hjemme og fortryde du aldrig gjorde det? Det kræver mod at tage springet, hvadenten du vil rejse rundt i verden, være au-pair eller udføre frivilligt arbejde i udlandet ligesom jeg, men jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i det. Husk på at du altid kan rejse hjem igen, hvis det ikke lige var hvad du drømte om.

Frivilligt arbejde i udlandet gav mig en masse

For mig helt personligt har frivilligt arbejde i udlandet givet mig en helt masse. Både på udviklings kontoen, men så sandelig også til CV’et og samvittigheden. Jeg synes det har været den fedeste oplevelse at rejse afsted for at hjælpe der hvor der er brug for det. Det har været sundt at opleve kontrasten til velfærds Danmark. Alt den erfaring der følger med, er også noget du kan bruge til fremtidigt arbejde. Det har i hvert fald helt bestemt været et plus for mig at have frivilligt arbejde i udlandet på mit CV.

Rejs med en organisation

Min sidste erfaring går også rigtig meget til de halv-bekymrede mødre som måtte læse med derude. Book hele turen gennem en organisation. Så hjælper de med logi, transport, forsikringer mm. Det er en rigtig stor tryghed at have. Både for de unge og for deres forældre!